Hanehøjs Katteside

Europé opdræt

 (Tilbage til forsiden)

                 

Vi er en "helt almindelig" familie med 3 børn (10-19 år), og vi bor i et hus med have i Holte.

 

Vores egen kat:

I 2005 blev vi enige om, at vi gerne ville have en kat. Det vigtigste for os var, at vi fik en hyggelig og familie-egnet kat med et dejligt temperament. Vi tog på en katteudstilling, for at finde ud af hvilken race, vi gerne ville have, og valget faldt på en Europé. Vi fik kontakt til en opdrætter af denne race, og valgte en killing, som vi gerne ville købe. Vi besøgte killingen 2-3 gange, mens den voksede sig stor nok, og i september 2005 fik vi Sif med hjem.

 

Vi mener, at vi bedst tilgodeser kattens naturlige behov og nysgerrighed ved at lade den færdes både ude og inde. Vores kat har derfor adgang til hele huset og haven. Vi har installeret en kattelem, som kun tillader vores egen kat at komme ind og ud (via en chip i nakkeskindet).

 

Vi fodrer med kvalitetsfoder, og herudover supplerer Sif selv sin kost med de mus, hun fanger.

 

For at undgå sygdomme bliver vores katte/killinger vaccineret mod alle kendte kattesygdomme. De får desuden ormekur og loppekur.

 

 

Vores katteopdræt:

Vi holder primært kat for hyggens og fornøjelsens skyld, og opdræt af killinger er ikke det primære formål med at have kat. Alligevel synes vi, at det er en rigtig dejlig og sjov oplevelse at have et kuld killinger en gang imellem, og hele familien går op i det med liv og sjæl.

 

Vores mål med opdrættet er at få nogle glade, tillidsfulde, sjove og trygge katte, og vi gør alt hvad vi kan for at finde nogle gode familier til dem.

 

 

 

Kontakt:

Hvis du er interesseret i at købe en killing fra vores næste kuld, eller blot ønsker at høre mere om Europé-kattene og vores lille opdræt, er du velkommen til at kontakte os på

Tlf: 45 42 43 13 eller 21 44 43 72 - helst efter kl 16.

 

Du/I er også meget velkommen til at komme forbi og se vores egen kat (og killinger, når vi har nogle) for at se om racen falder i din/jeres smag.